Undertavler

Information – Information – Information – masser af information, uden at drukne!

Ideen til undertavler til skiltene på genbrugspladsen, kom af besøg på andre genbrugspladser i Danmark, som jeg besøgte med min affaldsforening.

Dog var det budskab jeg så på undertavlerne, meget komplekst og ”tungt” – men ideen med, at få mere information ud til borgeren på denne måde, var god.

Jeg er uddannet som Web-designer og har lært en del om, hvad der fanger blikket. Den viden blandede jeg med den erfaring, jeg har omkring affald.

Jeg synes, at arbejde med affald er vildt interessant. Jeg arbejder hele tiden for miljøet. Vores fremtid. Vores børn. Vores økonomi og fremtiden for jordens ressourcer. Det er et område i rivende udvikling og derfor er der aldrig to dage der er ens.

Når man vil ud med et budskab, skal man huske på vores forskelligheder som mennesker. Man kan ikke sende et budskab – og forvente det bliver modtaget ens af alle.

Jeg valgte derfor lidt forskellige temaer, der omhandlede økonomi – miljø og fremtiden.

(OBS. Skiltene blev lavet i 2013 – og derfor er både lovgivning samt sorteringsmuligheder muligvis ændret)

(Dagrenovation – Papir – Træ til genbrug – Deponi – Øl og sodavandsdåser)

Disse korte tekster sammen med et billede, appellerer både til nysgerrigheden og samvittigheden. De er rettet mod alle borgere, der kommer på genbrugspladsen.

Respons fra borgerne, har været positiv. Det giver mening at sortere sit affald, når man ved hvad der sker med det. De syntes også det var interessant, at læse om økonomien – da det igen giver mening, at man skal aflevere sit affald, i de rigtige containere.

Undertavler er en god måde, at viderebringe budskaber og i dette tilfælde også en hjælp til pladspersonalet. Ofte har borgerne følt sig generet over, ikke at måtte smide affald i den første container de kom til. Det giver nu mening, hvorfor – de er blevet vist videre til en anden container.

Da vores nyeste genbrugsplads, fyldte 1 år – valgte jeg at skifte informationen på undertavlerne, så borgerne kunne se, hvor meget affald hver container havde samlet på et år, samt en lille ”påmindelse” om – at det er vigtigt at affaldet kommer i den rigtige container. (Asbest – Plastik – Deponi)

Responsen var igen positiv. Der var mange, som stolte kunne fortælle, at de havde lært ”rigtig” sortering og derfor havde været med til at øge mængden i de forskellige containere.

Undertavler kan bruges til at formidle store og små begivenheder. Husk dog altid på, at ingen har lyst til at læse en masse tekst eller tal. Så brug et enkelt og tydeligt budskab. Det er efter min mening den bedste måde, at kommunikere på.

Jeanette Nissen Rasmussen
Langeland Affald ApS