Jammerbugt Kommune


Jammerbugt Kommune har i dag 4 genbrugspladser i hhv. Aabybro, Fjerritslev, Pandrup og Brovst. Vores samarbejde startede tilbage i 2013, hvor kommunen valgte os som leverandør af skilte til deres daværende genbrugspladser – hvor vi først leverede skilte til pladsen i Fjerritslev derefter Brovst, Udholm og til sidst i Aabybro.

Vores seneste projekt med kommunen har været fraktionsskilte til deres nyrenoverede genbrugsplads i Brovst.

Fraktionsskilte til den nye genbrugsplads i Brovst (2018)
Der er blevet flyttet, bygget og hamret på Brovst Genbrugsplads det meste af 2018, og siden oktober har pladsen været helt lukket for dets brugere. Så det var med stor glæde, at kommunen den 30. november 2018 kunne åbne portene til genbrugspladsen igen.
Der er sket en kæmpe forvandling, og den nye plads er nærmest en tro kopi af pladsen i Pandrup, der stod færdig i 2015. Den nye Brovst Genbrugsplads har et helt nyt hævet plateau med nedsænkede containere, en bygning til mandskab, særligt affald og genbrugsting, og den gamle containerplads er forvandlet til en ny plads til haveaffald. Borgere kan nu aflevere over 40 forskellige typer affald, og Jammerbugt Kommune regner med, at pladsen får over 50.000 årlige besøg.

Vores kontaktperson og samarbejdspartner hos Jammerbugt Kommune har været Frank Duwe Hofbrandt og Tom Hansen.

Skilteløsningen på Brovst genbrugsplads
Ved genbrugspladsens nye nedsænkede containere har vi monteret vores Trekantmast (Stor) med et specialudviklet beslag, så der på kommunens ønske også var plads til at have et rækværk foran skiltet. Halvdelen af de monterede trekantmaster er med et svingskilt, så fraktionen hurtigt kan åbnes og lukkes, når der er behov for dette.

I alt leverede og monterede vi 20 stk. trekantmast (stor), 10 stk. med og 10 stk. uden svingskilt. Til fastgørelse af trekantmasterne udviklede vi 3 forskellige gravbeslag for at kunne fastgøre skiltene, så sikkert og brugervenligt som muligt på pladsen.

Derudover monterede vi skilteplader på fraktionerne i deres afdelingen med farligt affald.

Posted in Referencer.